Indflyttermappe for AB Ørnegården
I denne mappe finder du kontaktinformation, information om ejendommens faciliteter samt information om lokalområdets mange muligheder.
- Administrator
Ørnegårdens administrator kan kontaktes på:
Boligexperten Administration A/S
Vesterbrogade 12, 4. sal
1620 København V
Tlf. 33 22 99 41 (man.-fre. kl. 10-14)
Kontakt: Lone Gjøl
E-mail: [email protected]
- Bestyrelsen
AB Ørnegårdens bestyrelse kan kontaktes pr mail: [email protected] eller ved at lægge en seddel i postkassen ved Stærevej 23, kælderen. Henvendelserne bliver besvaret på bestyrelsesmøderne, der ligger ca. hver tredje uge. Til bestyrelsesmøderne er der ligeledes ”åbent hus” i den første time af mødet – se opslag i opgangene for næstkommende møde.
Kontakt ikke bestyrelsesmedlemmerne privat.
Der findes desuden en masse nyttig information på foreningens hjemmeside: www.ab-oernegaarden.dk
- Cykelkælder
Ejendommen har en cykelkælder. Nedgangen til denne ligger på hjørnet af Ørnevej og Stærevej.
- Ejendomsservice (vicevært)
- Forslagskasse
Hvis du har nogle forslag til forbedringer af AB Ørnegården så hold dig ikke tilbage. Skriv en seddel og læg den i postkassen eller send bestyrelsen en mail: [email protected]
Herefter vil bestyrelsen tage forslaget op på det næstkommende bestyrelsesmøde.
- Fremleje
Man kan fremleje sin lejlighed efter de gældende betingelser i AB Ørnegårdens vedtægter. Ved tvivlsspørgsmål kontakt administrator eller bestyrelsen.
Der skal på lejekontrakten tydeligt fremgå fremlejer, lejer, lejeperiode samt begrundelse for fremleje. Bemærk at en gyldig fremlejekontrakt skal godkendes af bestyrelsen. Se evt. yderligere i Lejeloven, som kan findes på internettet.
- Gulvvask i trappeopgang
Der bliver vasket gulv i trappeopgangene én gang om ugen. For at lette rengøringen samt af hensyn til brandsikkerheden i ejendommen er det vigtigt at holde trappearealerne frie for ting jf. i øvrigt ejendommens husorden.
- Hobbyrum
I kælderen er der et hobbyrum til fri afbenyttelse. For at komme ind i rummet skal du bruge din hoveddørsnøgle. Efterlades ting i rummet natten over eller i længere tid, skal disse tydeligt mærkes med navn og adresse, da de ellers risikerer at blive fjernet uden varsel.
- Husorden
Det anbefales, at man læser husordenen da vedvarende overtrædelse af denne kan betyde eksklusion af foreningen.
- Kriminalprævention
Såfremt beboeren er væk fra lejligheden i længere tid, bør man underrette naboer herom, således at de kan tilse lejligheden. Undgå nedrullede gardiner og andre synlige tegn på, at lejligheden er forladt.
- Navneskilte
Navneskilte til dørtelefon er indsat efter adresse. Bestyrelsen anmoder om, at der ikke opsættes mærkater eller andre former for klistermærker på dørtelefonen for at vise, hvem der bor i den tilhørende lejlighed.
Navne på postkasser bedes andelshaver selv at varetage
- Nøgler
Hver lejlighed får ved indflytning tildelt 2 systemnøgler (nøgler der anvendes til gadedøren). I tilfælde af man mangler en nøgle, skal viceværten kontaktes da han er den eneste, der har mulighed for at bestille systemnøgler.
- Salg af lejlighed
Der er pt. ingen venteliste til lejlighederne i AB Ørnegården, hvorfor man selv skal finde en køber. Bestyrelsen skal godkende den nye andelshaver. Ved administrative eller økonomiske spørgsmål bedes du kontakte BoligExperten Administration A/S eller se i vedtægterne under salg af lejlighed. Det er andelshaverens (sælger) pligt at videregive husorden samt indflyttermappe til den nye andelshaver (køber).
- Storskrald mm.
Ved garagerne står avis-, pap- og glascontainere, som beboerne i Ørnegården frit kan benytte. Benyt venligt disse containere til papir/aviser/pap i stedet for at smide pappet/papiret i affaldsskakten.
Du må aldrig smide uindpakket glas i affaldsskakten. Det er farligt for viceværten af arbejde med. Overfør det venligst til affaldsrummet ved garagerne og smid det i glascontainerne. Overhold venligst reglerne.
Derudover kan affaldsrummet ud mod Sneppevej (ved garagerne) benyttes til at aflevere mindre mængder storskrald. Affald, der er større end 1 m samt byggeaffald skal køres på genbrugsstation jf. ophæng i storskraldsrummet.
- Telefoni, tv & Internet
A/B Ørnegården har indgået en kollektiv aftale med Parknet angående internet. Prisen er 50 kr. for 50/50 mbit internet.
- Toilet
Ved siden af indgangen til cykelkælderen ligger der et toilet, beboerne frit kan benytte f.eks. i forbindelse med ophold i haven. (Husk at smække døren efter brug!)
- Vaskerum
I kælderen er der et vaskerum, som kan benyttes fra kl. 07-20. Du skal være opmærksom på, at strømmen til alle maskinerne slukkes kl. 20. Derfor bør du være færdig med vask og tørretumbling inden, da maskinerne ikke kan åbnes uden strøm.
På tavlen udenfor vaskerummet kan du ”bestille” vasketid ved at fastlåse vaskelåsen ud for den ønskede tidsbestilling. Det er vigtigt, at de gældende regler for vaskerummet overholdes. Reglerne findes i vaskerummet. Ved ny lås kontakt bestyrelsen. Se også vedlagte regler for vaskerum.
Med Venlig Hilsen
A/B Ørnegården
Bestyrelsen
Opdateret marts 2013
VIGTIGT!
Regler for vaskeriet
• Vaskeriet må kun benyttes i tidsrummet kl. 07.00 – 20.00.
• Til hver lejlighed er der en vaskebrik der fungere til det online booking system fra Nortec. Der bookes vasketider over appen.
• Det er strengt forbudt at vaske i andres vasketid med mindre ovennævnte betingelser er opfyldt eller man har fået tilladelse hertil.
• Man skal i alle tilfælde være færdig med at vaske senest ved vasketidens udløb. Kan man ikke nå at vaske færdigt inden vasketurens udløb, skal man IKKE påbegynde vasken.
• Vasker man tøjet i egen vaskemaskine, og derfor kun har behov for at benytte tørre-tumbleren i vaskeriet, skal låsen også hænges på tavlen, da tørretiden ellers vil blive benyttet af dem, der har bestilt tid til vaskemaskinerne.
• Centrifugen og rullen kræver ingen tidsbestilling, men benyttes efter tur.
Vaskerierne er altid aflåste, men kan åbnes med jeres nøgle til cykelkælderen.
Unødvendigt forbrug af vand er ikke tilladt.
• Beboerne må ikke vaske for personer, der ikke tilhører husstanden, og må ikke lade uvedkommende personer eller personer under 18 år benytte vaskerierne.
• Tyveri fra vaske- og tørrerum er selvsagt strengt forbudt og en overskridelse af dette vil føre til øjeblikkelig eksklusion fra andelsboligforeningen.
• Vaskerummet skal ALTID efterlades i pæn og rengjort stand - dvs. man tørrer maskiner og bordplader af, skyller sæberum og fejer evt. tabt sæbepulver op fra gulvet.
• Der opfordres i øvrigt til at udvise størst mulig hensyn og respekt til ejendommens øvrige beboere.
Overholdes nærværende regler ikke, vil brugsretten til vaskerummet blive inddraget. Eventuelle overtrædelser af dette reglement skal påtales og bedes straks indberettet til bestyrelsen.